Rygterne vender tilbage: Er det slut for OnePlus i Europa?
OnePlus har gang på gang afvist rygterne om en lukning, men nu tyder alt på, at den kinesiske mobilproducent er på vej ud af Europa – og måske ud af verden.
OnePlus har gang på gang afvist rygterne om en lukning, men nu tyder alt på, at den kinesiske mobilproducent er på vej ud af Europa – og måske ud af verden.
Rygterne om OnePlus' lukning har cirkuleret i måneder, men i april 2026 er de pludselig mere troværdige end nogensinde. Mens brandet officielt fastholder, at "vi lukker ikke ned", taler handlingerne et andet sprog.
Ifølge flere kilder med kendskab til selskabets interne beslutninger vil OnePlus inden for kort tid trække sig fra store dele af Europa – herunder Danmark. Fokus skal fremover koncentreres om Kina og dele af det indiske marked, hvor brandet stadig har en solid position.
Det mest opsigtsvækkende signal kom, da Robin Liu, OnePlus' topchef for det indiske marked, forlod sin post og vendte tilbage til Kina. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det netop var Liu, der for få måneder siden offentligt affærdigede lukkerygternes som "ubekræftede og falske". At den mand, der skulle berolige markedet, nu selv forlader skuden, sender et klart signal.
OnePlus Europa har udsendt et statement, hvori de bekræfter at være i gang med en "strategievaluering", men lover fuld eftersalgsservice og softwareopdateringer til eksisterende kunder. Det er den slags løfter, der sjældent kommer fra virksomheder i vækst.
Har du allerede en OnePlus-telefon, behøver du ikke at gå i panik med det samme. Brandet har lovet at opretholde support og opdateringer, men på sigt kan det blive sværere at få reservedele og service herhjemme.
Overvejer du at købe en ny OnePlus, er situationen mere usikker. Det kan blive vanskeligt at finde modellerne i danske butikker, og garantiforhold kan blive komplicerede, hvis brandet officielt forlader det europæiske marked.
Mobilbranchen er hård, og OnePlus er ikke det første brand, der kæmper for overlevelse på det konkurrenceprægede europæiske marked. Men med disse seneste signaler ser fremtiden for OnePlus i Europa mere usikker ud end nogensinde.
Apple er paa vej med sin foerste foldbare iPhone, og det ser ud til at blive noget helt saarligt. Her er hvad vi ved om design, specs og hvad der adskiller den fra konkurrenterne.
Apple raaser ind i 2026 med iPhone 17-serien og tager ikke faerre end fire pladser i top 10 over verdens mest solgte smartphones. Samsung og Xiaomi maa naeje sig med sidelinjen.
Apple udsender snart iOS 26.5 med end-to-end-kryptering til RCS-beskeder. Det lyder fedt - men for danske iPhone-brugere er nyheden desvaerre fuldstaendig uden praktisk betydning.