EU kræver Googles hemmelige søgedata delt med konkurrenter
EU bruger Digital Markets Act til at tvinge Google til at dele sine værdifulde søgedata med konkurrenter — og det gælder også AI-chatbots.
EU bruger Digital Markets Act til at tvinge Google til at dele sine værdifulde søgedata med konkurrenter — og det gælder også AI-chatbots.
Google er under massivt pres fra EU. En ny afgørelse kan tvinge søgegiganten til at udlevere noget af det mest værdifulde, de overhovedet besidder: deres søgedata.
Og det handler ikke bare om traditionelle søgninger — EU har også sat kikkerten på data fra AI-chatbots som Gemini.
Det er EU's Digital Markets Act (DMA), der er det juridiske fundament for kravet. EU mener, at Google i årtier har opbygget en unfair konkurrencefordel ved at sidde på verdens største database af søgedata — og at det er tid til, at mindre søgemaskiner får adgang.
Formålet er simpelt: At bryde Googles monopollignende position og sikre reel konkurrence på det digitale marked.
Mange smartphone-brugere har allerede mødt DMA i praksis, når de har skulle vælge standardsøgemaskine og browser på en ny telefon — det er netop et resultat af samme lovgivning.
Google er bestemt ikke begejstret. Selskabet argumenterer for, at en deling af søgedataene vil udgøre en reel trussel mod brugernes privatliv — og at personlige oplysninger kan havne i de forkerte hænder, hvis data flyder frit til tredjepart.
Men EU synes ikke overbeviste og er klar til at gå hele vejen for at åbne det digitale marked.
På kort sigt er det usandsynligt, at du vil mærke store forandringer i din daglige Google-brug. Men på lang sigt kan adgangen til Googles søgedata give konkurrerende søgemaskiner og AI-assistenter et væsentligt løft — og det kan betyde mere reel konkurrence og eventuelt bedre tjenester for brugerne.
OiSTER tilbyder gratis AirPods 4 med udvalgte mobilabonnementer. Men hvad er der egentlig tale om? Vi gennemgaar tilbuddet og finder ud af om det er for godt til at vaere sandt.
Apple udsender iOS 26.5 med end-to-end-kryptering til RCS-beskeder. Men opdateringen aabner ogsa for reklamer i nye dele af iPhone-systemet.

Den kommende iOS-opdatering bringer end-to-end krypterede beskeder – men åbner også for annoncer i apps. Vi ser på, hvad du vinder og hvad du taber.